Forbrugslån Besøg vores partner Lån7.dk for billigt smslån

Impulskøb – sådan undgår du dem og spare overraskende mange penge!

Hvor hurtigt mon du kunne få råd til drømmeferien, den nyeste smartphone eller en ny computer, hvis du kunne skrue ned for impulskøb? Vi bruger overraskende mange penge på impulskøb når vi er nede og shoppe. Dette gælder både når vi er nede i vores lokale dagligvarerbutik, men også når vi ellers er ude og shoppe. Hvis du kan undgå impulskøb helt eller delvist, så vil du hurtigt kunne spare sammen til de ting som vil gøre en større forskel for dig. Noget som ikke kun dækker dit nu og her behov, men som kan give dig oplevelser og glæde på sigt. Impulskøb er meget ofte en af de store grunde til at vi mister kontrollen over vores privatøkonomi. Sæt ind overfor impulskøb og vind noget af kontrollen med din privatøkonomi tilbage igen!

Impulskøb: ender du med at købe mere end du har brug for? Spar mange tusinde kroner, ved at reducere impulskøb!

Impulskøb: ender du med at købe mere end du har brug for? Spar mange tusinde kroner, ved at reducere impulskøb!

Sådan kan du undgå impulskøb

Vi har kigget lidt på nogle af de ting du kan gøre for at nedsætte risikoen for impulskøb, når du er ude og shoppe.

  • Indkøbsseddel – når du tager ned og shopper, så bør du have en indkøbsseddel med dig. Skriv ned hvad du skal ud og købe, inden du tager afsted. De fleste tænker dagligvarerkøb, når man nævner indkøbsseddel. Her er der selvfølgelig penge at spare, ved ikke at købe mere end det du har brug for, men tricket gælder også alt anden form for shopping. Er du taget ud for at købe en ny t-shirt, så skal du nemlig ikke ende med også at købe et par bukser og to nye trøjer ved samme lejlighed. Det er en ny t-shirt du har brug for, det står på din indkøbsseddel, og intet andet. Det er nemmere at holde sig til kun at købe det man virkelig mangler, hvis du har en seddel at holde dig til.
  • Kontanter – har du store problemer med impulskøb, så kan kontanter være en god ide. Hæv det du skal bruge, for at købe det du mangler, og lad dit dankort blive hjemme. På denne måde undgår du at du bruger mere end det du har taget med af kontanter.
  • Vent 1-2 uger – du bliver fristet af et eller andet i butikken du går forbi, men hvor meget har du egentlig brug for den ting du lige har set. Skriv løbende dine ønsker ned på et stykke papir eller som en note i din smartphone. 1-2 uger efter kan du så tage noten frem, og overveje om det du så i butiksvinduet egentlig er noget du har mere brug for end hvad du nu ellers er i gang med at spare op til. Ofte viser det sig, at det egentlig var vigtigere at spare op til en ferie med familien eller til en ny bil etc.
  • Gå ikke i dagligvarerbutikken på tom mave – hvis du går ned og handler når maven er helt tom, så har vi en tendens til at købe mange flere usunde (og dyre varer), end hvis vores mave er tilfreds. Så snup en rugbrødsmad inden du tager ud og handler ind.
  • Spørg dig selv en ekstra gang – generelt handler det om, at du lige kigger en ekstra gang i din indkøbskurv, og vurdere om alt det du har puttet i kurven egentlig er noget du mangler i dit liv, eller om du hellere vil spare op til sjovere ting. Så gør det til en vane, at du løbende stiller dig selv spørgsmålet om de vare der har sneget sig med virkelig er så vigtige.

Det er let at komme til at foretage impulskøb. Pludselig har en pose chips (eller hvad du nu godt kan lide) sneget sig med i indkøbsvognen eller indkøbskurven. Hvis du kan få den op af indkøbskurven og tilbage på hylden inden du når kassen, eller helt undgå at putte den i indkøbskurven, så har du potentielt sparet 20 kr (eller hvad den nu kostede). Hvis du kan spare 20 kr hver gang du handler, og hvis vi f.eks. siger at du gør det to gange om ugen, så kan du altså spare hele 2000 kr hvert år, alene på denne lille simple ting. Hvis du er en større impulskøber, så er der selvfølgelig endnu mere at spare. Langt de fleste kan finde noget sjovt at bruge 2000 kroner på.

 

Det er fint nok at købe ting på tilbud, det kan faktisk være rigtig smart, men det er vigtigt at det er planlagt, så du ikke ender med at købe noget som du alligevel ikke bruger halvdelen af, og derfor ender med at smide halvdelen ud af. Hvis du spare 30% på et dobbeltkøb i butikken, men ender med at smide halvdelen ud, så er det jo rent faktisk dyre end hvis du havde nøjes med senere hen at købe den mængde som du reelt har brug for. Det er lige præcis det vi skal undgå.

Det er i høj grad følelserne der styre vores shopping. Du skal bare tage kontrol, og bestemme hvilke følelser der skal have det sidste at sige. Vil du gerne spare op til en ferie med familien, eller vil du hellere have en ekstra bluse (som du sandsynligvis ikke kommer til at bære ret mange gange) til garderoben? Følelserne vil altid spille med, men lad dem ikke overtage det hele.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *