Hvornår skal jeg spare op til pension?

At du er landet på denne side, er en god ting. Det kan nemlig være fordelagtigt at komme i gang med at betale ind på en pension så hurtigt som muligt. Betaler du mere ind mens du stadig er ung, så behøver du måske ikke at betale lige så meget ind senere. Samtidig er der nogle grænser for hvor meget du kan sætte ind på en pensionsopsparing pr år, for at få den bedste udnyttelse af fradrag i skatten. I enkelte tilfælde, kan det dog godt være, at du skal fokusere på afvikling af lån i stedet for, som udgangspunkt bør de fleste dog godt kunne finde penge til både at afvikle på deres lån og spare op i en pensionsopsparing.

Start din opsparing så tidligt som muligt. Det kan give et stort ekstra beløb til dig, når du skal på pension!

Start din opsparing så tidligt som muligt. Det kan give et stort ekstra beløb til dig, når du skal på pension!

Stor forskel afhænging af hvornår du starter med at spare op

I sidste ende er der stor forskel på hvor mange penge der vil være på en pensionsopsparing, alt efter hvornår du starter med at spare fuldt op til pension. Lad mig komme med et eksempel. Per er 20 år gammel og starter tidligt med at spare op til sin pension, med 25.000 kroner hvert år indtil han er 65 år. Hvis vi går ud fra at han kan få sine penge forrentet med 5% hvert år, så vil han når han fylder 65 år have 3,992,504 kr klar til pension, ved at have sparet 1,125,000 kr sammen i sin arbejdstid. Modsat har vi Svend som først starter da han fylder 35 år. Han smider 50.000 kroner ind indtil han er 65 år, og har da kun 3,321,942 kr på sin pension, ved at have sparet 1,500,000 kr sammen. Per har altid både flere penge at leve for når han fylder 65 år, men samtidig har han haft 375.000 kr mere til forbrug i alle de år der er gået indtil han fyldte 65 år. Måske har du ikke 25.000 kroner til at spare op når du er 20 år gammel, men desto mere du kan spare op i en ung alder, desto lettere bliver resten af dit liv.

Afdrag på dyre lån og indbetal til pension

Har du nogle dyre forbrugslån eller banklån, så er dette ofte det første sted du bør sætte ind. Du bør gøre alt hvad du kan for at få dyre lån betalt af så hurtigt som muligt, men lige efter dette kommer pensionsindbetalinger. Har du lån med udgifter på mere end 8-10%, så er det min anbefaling at du gør alt hvad du overhovedet kan for at få dem ud af verden. De fleste vild og godt kunne både afbetale på lån og starte med at spare flere penge op på pension, og hvis du gerne vil have et luksusliv i den sidste del af dit liv, så er det bare med at komme i gang. Følgende er en grov sortering af hvad hvordan jeg mener du bør spare op.

  1. Afdrag på forbrugslån (hvis du har nogle)
  2. Indskud på pensionsordning (op til 50.000 kr på ratepension pr år)
  3. Lån penge ud via Twino
  4. Afdrag på billån
  5. Invester i aktier
  6. Invester i obligationer
  7. Afdrag (hurtigere) på realkreditlån
  8. Indskud på opsparingskonto
  9. Lad penge stå på lønkonto (kun nok til at du har en buffer til uforudsete udgifter)

Listen skal ikke forstås på den måde, at du starter med et punkt, og giver den 100% på dette punkt før du går videre, men er nærmere en vægtet ranking. Måske betaler 20.000 kroner af på et forbrugslån, skyder 30.000 kroner ind på pension, låner 10.000 kroner ud via Twino og spare 5.000 kroner op på din lønkonto til uforudsete udgifter. Men mange andre versioner kan selvfølgelig give mening i dit liv.

Spar mere end 30% op, hvis du selv vil bestemme hvornår du vil gå på pension

Hvis du i højere grad gerne vil bestemme hvornår du selv skal gå på pension, så kræver det at du gør noget ud af din opsparing. Pensionsalderen bliver ved med at blive sat op fra politisk side. Det eneste vi som private kan gøre, er selv at spare op, så vi selv kan bestemme hvornår vi har fået nok af arbejdsmarkedet. Det er normalt at anbefale at spare mellem 10% og 20% op til pension, men i min verden er dette alt for lavt, hvis du gerne vil stoppe med at arbejde før du fylder 78 år, eller hvor lang tid samfundet ellers regner med at du kan arbejde indtil. Kom hurtigst muligt af med dine dyre lån, og kom derefter hurtigst muligt op på de 50.000 kr du må sætte ind på en ratepension hvert år. Du bør dog ikke stoppe din opsparing der. Hvis du gerne selv vil bestemme om du kan gå “tidligt” på pension, så kræver det nemlig at du har en stor nok opsparing til at leve for indtil du kan få din pensionsopsparing udbetalt. Jeg vil derfor anbefale at du udover din pensionsopsparing spare yderligere op, og investere i f.eks. aktier (en mulighed er index fonde, som jeg vil komme ind på i et senere indlæg snart) eller som jeg her anbefaler et sted som Twino hvor du kan låne penge ud til andre for en god rente.

 

Så hvornår skal man begynde at spare op til pension? I mine øjne kan det kun gå for langsomt med at komme i gang med at spare sammen til ens alderdom. Giv den gas nu og få flere penge i fremtiden.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *